Det blev til mindre end to år for mit vedkommende i militaryudvalget under Dansk Ride Forbund. En stresssygemelding er en del af årsagen, men der er flere andre grunde til, at jeg nu har sagt endegyldigt farvel.
Jeg vidste godt, det var en udsat post, og et arbejde, jeg ville blive kritiseret for, da jeg søgte og fik en plads i militaryudvalget under DRF. Udvalget har en temmeligt hurtigt roterende svingdør, og når man bevæger sig rundt til militarystævner og blandt militaryryttere, så ved man også, at udvalget får rigtig meget skæld ud for alt mellem himmel og jord.
Uanset alt dette har jeg ofte tænkt, at hvis man vil have indflydelse, så er man jo nok nødt til selv at søge den. Det opfordrer Helle Kristensen faktisk også til i dette glimrende og modige indlæg, som jeg vil anbefale dig at bruge tid på at læse. Selvfølgelig først når du er færdig med mit indlæg her.
Jeg har siddet i udvalget i knapt to år, hvoraf jeg de sidste fire måneder har haft orlov, fordi jeg gik ned med stress. Nu har jeg så meddelt, at jeg ikke vender tilbage. Dels fordi jeg stadig ikke er på fuld damp på mit arbejde og derfor skal være meget opmærksom på, hvor jeg bruger min energi og mine vågne timer. Men også på grund af nogle af de punkter, jeg går lidt mere i dybden med nedenfor.
Jeg ville kommunikationen
Noget af det, jeg understregede i min ansøgning til udvalget, og som jeg ved, jeg også blev valgt udfra, var, at jeg vægter kommunikation og åbenhed højt. Forbundet virker ekstremt lukket, og der kan være mange grunde til, at det er sådan. En af de væsentligste er, tror jeg, at man enten har en pivringe eller ingen kommunikationsstrategi. Hvis vi ikke siger det højt, bliver det nok hverken opdaget eller udfordret, synes holdningen at være. Det giver i min optik utrolig meget snak i krogene og mistillid, og det har forbundet bokset med i årevis.
En ting er hele håndteringen omkring rapporten fra Det Dyreetiske Råd, som den daværende formand for DRF, Ulf Helgstrand, fik nosset ret pænt op i: “Vi kommer ikke til at ændre noget, fordi nogen synes eller mener, at det gør ondt på hesten”, sagde han blandt andet. Rådet er nedsat af Fødevareministeren, som er den minister, der regulerer vores område, fordi hesten i princippet er en fødevare. Så den rapport skal tages alvorligt. Det bliver den også nu, hvor hestesektoren har samlet sig i Forum for Hestevelfærd med det formål at komme noget af kritikken fra Det Dyreetiske Råd i møde. Men det ændrer ikke på en ekstremt klodset og arrogant kommunikation fra forbundets side som første respons.
Hele håndteringen af sagen om Helgstrand Dressage op til visningen af Operation X er et kapitel for sig. Igen vil jeg henvise til Helles indlæg, som også indeholder en glimrende tidslinje – og det er faktisk ikke den sag, jeg vil bruge min tid på her. Blot vil jeg understege, at her igen er tale om en virkelig elendig kommunikationsstrategi.
Alt kan forklares
Tilbage til arbejdet i udvalget. Vi var faktisk et godt udvalg med aktive medlemmer, der gerne ville udrette noget. Udspillet var, at vi skulle mødes fysisk hver anden måned. Det fik vi ændret, så vi også kunne mødes en gang online imellem de fysiske møder, så vi på den måde hurtigere kunne samle op på spørgsmål fra medlemmer, klubber og officials, og også arbejde med lidt kortere deadlines på nogle af de nye tiltag. Men møder blev ofte udskudt eller aflyst, og på et tidspunkt mistede jeg også selv interessen for at prioritere dem.
I mit job holder vi mange møder. De bliver gennemført med en fast dagsorden, vi mødes til tiden, og vi går derfra med en fin fornemmelse af, hvem der gør hvad. Jeg orker ikke at bruge tid på møder uden struktur, mål og med, og jeg har for travlt i mit liv til at sætte tid af til ting, der ofte bliver aflyst.
Derudover har jeg oplevet, at det var meget svært at trænge igennem med væsentlige pointer. Vi kunne sagtens komme på noget godt og revolutionerende nyt i udvalget – det strandede ligesom bare der og kom aldrig videre.
Svært at stå på mål
Vi oplevede også flere gange, at der foregik noget andre steder i forbundet, som vedrørte military som disciplin, men hvor vi ikke blev orienteret. Og hvor jeg så har stået nede i stalden eller er blevet ringet op og nærmest overfuset, fordi ‘nu har I gjort sådan og sådan’ – og jeg har ikke anet, hvad det handlede om.
For eksempel omkring ansættelsen af en træner til observationstruppen. Her blev der ikke slået en stilling op, og man har hyret en (utroligt dygtig og sympatisk) militaryrytter, som også er søn af to mennesker med meget nær tilknytning til forbundet. Det skete kort efter afskeden med Dennis Fisker, som ikke ville underskrive en habilitetsklausul om ikke at sælge heste til ryttere på landsholdet. I min bog er det helt vildt mærkeligt, at man så ikke er mere opmærksom og som minimum kommunikerende omkring ansættelsen af en træner et andet sted i forbundet. Det har jeg også hørt temmelig mange andre undre sig over. Og jeg kunne kun sige: Vi vidste det ikke.
Hvis forbund er DRF egentlig?
Jeg er også blevet tiltagende i tvivl om, hvem forbundet egentlig arbejder for. Jeg er ikke sikker på, det er nogens skyld, men måske skulle nogen tage ansvar for at gøre det tydeligt. I virkeligheden er det rideklubberne, der udgør grundstenen i forbundet. Det er klubberne, der har stemmer til repræsentantskabsmødet og kan vælge bestyrelsen. Det er bestyrelsen, der ansætter direktøren, i øjeblikket er det Morten Rodtwitt. Så forbundet arbejder for klubberne.
Det betyder, at hvis man som rytter vil være en del af forbundet og have gavn af de ydelser, forbundet stiller til rådighed, så skal man være medlem af en klub. Ydelserne hænger sammen med det, vi får, når vi er til ridestævne. Men hov, man skal også have en licens som rytter, som man indløser direkte hos forbundet og ikke via sin klub. Så føler jeg jo lidt, at jeg også kan forvente, at forbundet arbejder for mig som rytter.
Og sidst men ikke mindst, så har forbundet også et kæmpe fokus på eliten. Dressureliten, der rider om medaljer, springeliten, der håber at få samme succes som dressurrytterne, og militaryeliten, der bare håber på, at forbundet husker dem, når der er mesterskaber … Men det er jo ikke på grund af medlemskabet af en klub under DRF, at eliten får så meget opmærksomhed. Det er nok nærmere fordi, mesterskabsmedaljer og OL-deltagelse øger sandsynligheden for at få sponsorater, som DRF så kan lade komme alle medlemmer til gavn. Altså – alle klubberne.
Danmarks Idræts Forbund udbetaler hvert år penge til medlemsforbundene, herunder DRF. En væsentlig del af grundstøtten er baseret på, hvor mange medlemmer forbundet har. Her tæller vi hoveder i klubber under DRF, og i 2022 var vi 64.207 medlemmer. Vi har de seneste år været omkring 63-64.000, og det er væsentligt færre end for 15 år siden, hvor vi var op mod 15.000 flere. Det er en markant nedgang og også noget, DRF er nødt til at være opmærksom på. Hvordan fastholder og tiltrækker vi flere medlemmer til klubberne?
Held og lykke fremover
Lige nu står dansk ridesport i den største shitstorm nogensinde. Og den er … velfortjent. Der er sovet i timen i årevis, og når man har haft muligheden for at gøre noget tydeligt ved problemerne, har man i stedet forsøgt at dysse dem ned.
Jeg bruger som regel noget tid på at skrive mine blogindlæg færdige, og dette har også været nogle dage undervejs. Derfor har jeg ikke indarbejdet skiftet af bestyrelsens top længere oppe i teksten, men I ved allesammen, at Ulf Helgstrand og Jakob Ravnsbo fra april ikke længere udgør toppen af bestyrelsen i DRF. Og hvis I ikke allerede har læst, hvordan Ulf Helgstrand forholder sig til den seneste tids tumult, så vil jeg anbefale DR’s artikel. Med de udtalelser er det klart og tydeligt, at vi ikke kommer videre, før der sidder helt andre kræfter på magten i Dansk Ride Forbund.
Så sørg for, at din klub er klar til at stemme en ny bestyrelse ind – og lad os så for pokker få et forbund med mere gennemsigtighed, bedre kommunikation, – og når der er styr på det får vi forhåbentlig også et mere moderne syn på, hvad god hestevelfærd er.
Har du læst nogle af mine tidligere indlæg:
Et særligt pulver har gjort godt for Fritz
Nu er ridning sgu kun for de rige
(Alle billeder er taget af mig og har ikke den store relevans for indlægget…)
Det er et hamrende godt indlæg Louise!
Jeg har også læst Helles indspark. Hun er en modig kvinde, men hun har så meget ret.
Virkelig godt indlæg Louise. Tusind tak fordi du deler.
Det er virkelig et stærkt indlæg, Louise! Jeg håber som dig, og nok mange andre i ridesporten, at der kommer nye kræfter på toppen så vi kan få ryddet op i alt det her rod….
Vigtigt tekst og tanker. Tak for det
Tak for din indsats og informative skriv.
Hvor er det vare spot on Louise. Håber at både DRF og udvalget forholder sig til dit indlæg. Det er en fuldstændig nøgterne gengivelse af hvordan mange ryttere oplever den verden. Mere åbenhed mere ærlig kommunikation – tak
Nogen har i hvert fald læst med, fornemmer jeg. Og når det så er sagt, så er det altså IKKE udvalget, der prioriterer lukkethed. Tværtimod ønsker udvalgsmedlemmer mere åbenhed.