Sørg for at have varieret træning som en del af din værktøjskasse. Din hest vil elske dig for det.
I en længere periode troede jeg faktisk, at jeg var dømt til at ride sandkasse eller skridte ture. Nu er Fritz jo helet så meget (eller blevet så sund, om du vil), at vi er gået nogenlunde tilbage til det oprindelige træningsmønster. Det er nødvendigt med alsidig træning, når man rider military. Men jeg vil anbefale det til alle.
Her får du et indblik i, hvordan jeg (og part-Gitte) træner Fritz i løbet af 14 dage:
Dressur- og springundervisning
Gitte rider dressurundervisning om onsdagen. Typen af træning afhænger helt og aldeles af, hvilke knapper Gitte og underviser-Karin mener, der er for lidt styr på den pågældende dag. Gitte har tonsvis af gammel erfaring med især ungheste, men det har været lidt udfordrende for hende at ride Fritz. Han insisterer nemlig på at få de rigtige signaler, hvis han skal gøre det, han bliver bedt om. Cute, synes jeg. Og sådan set også Gitte, men det er også lidt hårdt for hende 🙂 Så onsdagen byder meget sjældent på konditræning, tør jeg vist godt sige.
Fra lige om lidt begynder jeg at springe fast igen en gang om ugen. Jeg har egentlig kun sprunget en gang om måneden i gennemsnit, fordi jeg var bange for, at jeg fik slidt for meget på Fritz’ skader. Men til klubmesterskabet i den forgangne weekend kunne jeg mærke, at jeg simpelthen bliver for rusten. Så nu kommer vi til at gå til springundervisning hver uge – og så springer vi bare lavere og færre spring, end vi normalt har gjort.
Mere hårdt arbejde
På 14 dage rider jeg to dage med galoptræning. Der skal være mindst 4 dage imellem, og jeg træner jo ikke op til 2* military, så det er fint med én gang galoptræning pr. uge. Jeg bruger en intervaltimer-app, der hedder – tadaaa – IntervalTimer. De seneste gange har jeg redet dette program med fire galopintervaller a 1½ minut. Så går han i alt 6 minutter galop med 1½ minut trav og 1 minut skridt mellem hver galop. I CNC80, som vi red i august og er meldt til igen i oktober, rider vi ca. 4 minutter i terrænet. Og en tommelfingerregel er, at man træner 1½ gang så meget galop, som man skal kunne ride i terrænet. Jeg sørger for at skridte både til og fra i mindst 15 minutter, og jeg traver også 5 minutter som opvarmning før første galopinterval.
Bomtræning lægger jeg også gerne ind en gang hver uge. Eller – det gør jeg i den optimale træningsplan. Jeg laver noget variation i træningen, men for de fleste typer gælder, at de både fungerer som styrketræning og rygforlængende træning. Vi har både en øvelse med cirkeltræning og en øvelse med nogle pileformationer, vi rider på en bestemt måde, som ikke må gentages for sjældent. Derudover er jeg glad for at ride med en 5-7 bomme i vifteformation, som kræver både fokus og runding, men til gengæld giver takt og rygarbejde.
Mere natur – mere dressur
I øjeblikket sætter jeg virkelig stor pris på det lune og tørre efterårsvejr. Vi kan stadig boltre os i terrænet, hvor jeg elsker at lægge noget helt almindelig dressurtræning både på lige spor, inde på skovstierne – og på volter og ottetaller på græsarealerne. Det giver også mulighed for at ride lidt op og ned ad bakke (de er små på de kanter, hvor vi bor). Og man kan sagtens øve sidebevægelser og overgange i naturen. Som det er nu, rider vi tur mindst en gang om ugen. Nogle gange er det bare en lang skridttur, mens det andre gange altså er med en form for smidighedstræning for øje.
Så er vi ved at være der, hvor jeg også selv har en reel dressurtræning på banen tilbage. Her prøver jeg at ride med fokus på især smidigheden, men også at få vekslet tempo i de forskellige gangarter – en disciplin Fritz ikke er vild med i øjeblikket. Jeg rider typisk mit opvarmningsprogram, som tager 10-15 minutter. Det har til formål at tjekke, om Fritz reagerer, som han skal, på frem- og tilbagesignalerne, samt kan dreje, når han bliver bedt om det. Og i øjeblikket er det enten smidiggørende øvelser eller øvelser til fremadsøgning, jeg så træner efter opvarmningen.
Nu er der gået 6 dage pr uge i runde tal, og den sidste dag er som regel en fridag. Det er egentlig ikke for Fritz’ skyld – han ville sagtens kunne gå en tur mere, hvis det var. Men resten af mit liv spænder ofte ben for al den tid i stalden, jeg gerne ville bruge. Så det ender altså ofte med en fridag.
Topbilledet og springbilledet er taget af Gfoto. De andre er privatfotos