Det koster efterhånden så meget at have hest, at det kun er familier med virkelig god økonomi, der kan være med. Det kan godt blive afgørende for sportens fremtid.
Først var det finanskrisen, så var det energikrisen som følge af krigen i Ukraine, og så spiller et par år med tosset vejr også ind: Det koster mange penge både at købe, eje og ride heste. Som jeg har skrevet om tidligere, er der en risiko for, at jeg står uden ridehest om et par måneder. Og efter en skilsmisse og et hussalg på et tidspunkt, hvor markedet var helt i bund, har jeg ikke nogen opsparing. Og så er det nok nærmest umuligt at kigge sig om efter en ny.
Ved vi egentlig, hvad det koster?
Spørgsmålet er også, om min økonomi overhovedet kan bære at have en rigtig konkurrencehest. En ting er de faste udgifter som opstaldning og smed. Det skal jeg jo fortsat betale for Fritz, hvis han kommer sig og kan være hyggehest. Jeg står ret billigt for 2800 kr/md inklusiv alt andet end mugning. Smeden koster i runde tal 800 kr/md (når vi ikke lige bruger specialbeslag). Så er der tænder, vaccine og andre småting, så samlet set er de første 4000 kr/md sat af – og helt ærligt så kan man jo lige så godt runde det op til 5000 med det samme. Så er der også råd til et par røntgenbilleder, lidt osteopatbehandlinger og et sadelmagerbesøg hvert år.
Hertil kommer så udgifterne til undervisning, og der rider jeg vist også rimelig billigt hos Mia Hastrup. Det koster 850 kr for fire gange springning. Min dressurundervisning har jeg for længst sparet væk, men det koster minimum det samme. Vil man ride military, skal der også lidt terræntræning til, og det koster hurtigt 500 kr pr gang.
Ah, du vil også ride stævner?
To starter hveranden weekend til springstævne på Sjælland koster mellem 500 og 800 kroner om måneden. Jeg formoder, det er det samme til dressurstævner (som jeg ikke har startet i ca. 100 år). Militarystævner koster ikke under 500 kr for en start herhjemme, og hvis man så gerne vil ride stævne i Jylland over flere dage, så er de første 2000 kr brugt.
Og hvis jeg skal have en militaryhest, så er det for at gå all in på træninger og konkurrencer. Og det får jeg bare ikke råd til foreløbig. I hvert fald ikke før renten og prisen på diesel falder betragteligt.
Alt er blevet dyrere
Og det er så et par af de faktorer, jeg vil kunne mærke. Priserne på foder – og især grovfoder – og bund som halm og piller er jo også steget ret tosset de senere år. Når der er mangel, stiger priserne, og her har både krigen i Ukraine og sommerens vejr med tidlig tørke efterfulgt af en lang periode med regn, spillet ind. Derfor kan vi nok godt forvente stigende priser på opstaldning.
De mennesker, vi er afhængige af – trænere, smed, dyrlæge m.fl. – har jo også oplevet, at brændstof, produkter, mad, husleje, evt. lønninger osv er blevet dyrere. Og selv hvis deres omkostninger falder, vil det tage noget tid, før det afspejler sig i faldende priser for os andre.
Nye ryttere
Jeg hjælper til med noget holdundervisning på den lokale 4H-gård i øjeblikket. Der kommer piger, som enten bruger det som supplement til undervisning på en rideskole. Eller, som det er tilfældet for de fleste, kun rider på 4H. Det er ultrabilligt at komme på 4H-gården, og det er også rimelig billigt at ride den holdundervisning, der bliver udbudt én gang ugentligt 3½ måned om året. Rider man al holdundervisning og betaler medlemskab, slipper man vist omkring 2500 kr for et år. Det er ikke dyrere end at gå til fodbold, gymnastik eller lignende. Men for mange er det ikke nok at ride på den måde.
Et par af pigerne derude er begyndt at søge parter. Katrine, som har overtaget Fille efter Agnes (og Tilde), kommer egentlig fra 4H, men fik så part på Fille og rider nu også to andre ponyer, hvor Fille er opstaldet. Hun har været heldig. For parter på de gode ponyer hænger ikke på træerne, og det næste skridt, nemlig at købe en pony, kan være ganske uoverskueligt for mange almindelige familier.
Så jeg er helt oprigtigt bekymret for, om det er blevet så dyrt at købe hest, have hest, få undervisning og ride konkurrencer, at vi ser færre nye ryttere komme ind. Og at sporten i fremtiden kun bliver for de rige.
Er talentmassen stor nok?
Det vil ærgre mig, hvis det kommer til at knibe med at finde unge talenter fremover. Nu ved jeg godt, at der i det hele taget er noget oprør omkring sporten og de metoder, vi (nogen) rider efter. Men hvis det lykkes at finde et niveau, hvor vi stadig kan dyrke vores sport sammen med vores højtelskede dyr, så skal der jo også være nogen til at starte til stævnerne.
Når jeg følger lidt med på sidelinjen, ser det fortsat ud til, at der er unge piger og drenge, der gerne vil ride, og har forældre, der gerne vil og kan betale. Dansk Ride Forbund laver ikke rigtig noget statistik, så det er svært for alvor at få et overblik over, hvem der rider hvad – set over en længere årrække.
Jeg har tænkt meget over, om det kan gøres anderledes – det her med økonomien. Men jeg ender altid i en blindgyde. Det er svært for mig at regne ud, hvem der skulle score kassen på, at det er så dyrt. Ingen af dem, jeg betaler for ydelser til mine heste, tjener vildt meget på det. Men måske er vi blevet for dårlige til at deles om tingene og på den måde gøre det billigere, måske er er for mange, der har heste stående hjemme, og vi forventer måske også bare for høje standarder hele vejen rundt?!
Hvad tænker du?
Her kan du læse nogle af mine tidligere indlæg:
Hvem slår sporten ihjel?
Når hestene ikke længere kan bruges til ridning, skal de så bare dø?
(Topbilledet er taget af Bent Ursin, resten har jeg vist selv klaret i denne omgang)
Velskrevet, godt og relevant emne, som du her tager op Louise. Det giver stof til eftertanke.
Der er ikke længere helt almindelige ponyer uden en fancy stamtavle at få, de er allesammen ubetalelige, og pigerne bliver via sociale medier præsenteret for, at man kun kan ride med underlag, der koster mindst 1000kr… Og må jeg så også lige nævne priser på dyrlæge, som er stukket helt af, så det i hvert fald ikke er for almindelige mennesker at have syge dyr…Når det så er sagt, så er det bare helt enormt omkostningstungt at have hest, og i vores familie er det så det, der er penge til i stedet for charterrejser. Fordi hestene gør os lykkelige hver dag og ikke kun 2 x 7 dage om året ❤️
Det spiller helt klart også en rolle med prisen på dyrene. Og jeg forstår også godt det her med at fravælge noget andet. Nu står jeg så i den situation, at begge mine piger er stoppet med at ride. Det er godt for min økonomi, men det betyder jo også, at jeg er ene om at have hest og derfor er nødt til at prioritere andre fornøjelser end hesten.
Jeg kan kun give dig ret. Netop derfor har jeg valgt at sælge min skønne skønne grand prix dressurhest.
Jeg ELSKER at ride stævner, det motivere mig i min hverdag, men har simpelthen ikke råd til at være med på det niveau. For mig er det SÅ demotiverende at selv på distriktsplan møder jeg ryttere som er en del af den danske elite. Det er umuligt at konkurrere mod.
Og nej det handler ikke kun om at vinde, men hvis du allerede hjemmefra ved at du kæmper om de sidste pladser … ja så er det for mig ikke det værd.
Jeg elsker min hest, men med de priser bliver jeg nød til at prioritere. Så jeg håber at finde det bedste hjem til min skønne hest, men det føles så bittert at fravælge sin passion fordi det nærmest kun er en sport for de rige nu.
Det bliver så underligt efter det har være en del af mit liv hver dag i 32 år.
Og det bliver ikke billigere nu, hvor de mindre opstaldningssteder er blevet omkatagoriseret fra landbrug til erhvervsejendom med betydeligt højere ejendomsskat til følge. De skal nu beslutte om de skal sætte prisen kraftigt op eller helt droppe hestehold og sælge jorden fra. Det vl komme til at betyde dyrere opstaldning på de steder, der bliver tilbage, og det vil gøre det endnu dyrere for at forfølge drømmen om at dygtiggøre sig i ridekonkurrencer og det vil ramme de helt unge ryttere hårdest. Det er de helt unge ryttere, der er fremtidens elite, men de nok skal helst være født i en velhavende familie.
Lidt løse kommentarer. Udgifter til osteopati og sadelmager bør nok overvejes.
Jeg er enig i at det kan være svært at se hvor der kan spares, da det er nogle bagvedliggende omkostninger der driver udgifterne op.
Men det gælder også for avlere, så drømmen om at ponyer og heste skal kunne købes billigt er dermed et håb om at andre mennesker vil avle (og evt uddanne) heste og ponyer til ridesporten med tab. Og det er jo nok ikke en holdbar plan.
Til gengæld så burde sporten snildt kunne køre videre med væsentlig reduktion på udgifterne til dyre underlag og andre modediller.
Fedt og velskrevet skriv🫶
Spørgsmålet er hvad man vægter mest… Langt de fleste vil kunne have råd til at have en hest, hvis det er samværet og værdien i det at have hest der vægtes højest. For mig giver det slet ingen mening absolut at skulle konkurrere fordi man har hest. Samarbejdet med og udviklingen af hesten kan sagtens foregå, uden at man behøver at skulle starte stævner. Og har man ikke råd, så må man jo lade være. Der er heldigvis masser af værdi i blot at tilbringe tid sammen med sin hest. Det kunne være sundt for, de fleste – især de unge – at lære. Ser man ikke værdien i det, bør man efter min mening slet ikke eje et levende dyr…
Godt og velovervejet indlæg. Sporten har vist aldrig rigtigt været for helt “almindelige” familier, men de stigende priser over hele paletten gør det ikke nemmere at være med. Udover de almindelige udgifter til hesten, så er indskuddene til stævnerne også steget helt absurd meget over de senere år. Jeg forstår at man gerne vil ride til de “store” stævner som fx Bækgaarden og Christmas Show/Warm Up, hvor der er styr på tingene og faciliteterne i top, men jeg er bange for, at priserne for stævnerne holdt af private arrangører, gør at familier sparer de mindre stævner væk, hvilket i sidste ende går udover klubberne, der arrangerer stævner for at få lidt penge i klubkassen, så rideskolerne kan holdes kørende. Hvorimod de private tjener penge til dem selv. Derudover er der også ofte noget galt med stævneplanlægningen, men det er en helt anden diskussion.
En god artikel Louise.. Vi har selv en gård med dejlig stald, gode græsfolde, helårsridebane og skov i baghaven. Og et boks eller to mere end vi selv har heste til. Gennem tiden har vi haft enkelte pensionærer, til en billig opstaldningspris imod at få hjælp,ved fx ferier, men de senere år oplevet at ingen vil have den slags opstaldning. Nuvel, man vil gerne have billig stald leje, men alligevel ønsker de at alt ordnes og helst ikke være forpligtet til at indgå i pasning med turnus og feriepasning.
Så mange hesteejere ønsker også bekvemmelighed og højt serviceniveau uden at være forpligtet. Og ja, pt har vi derfor blot vores egne 4 heste i stalden, men ingen pensionær.
Det er så rigtigt det du skriver. Jeg har haft den her problemstilling på tæt hold i rigtig mange år. Min søster har i mange år været på ungdomslandholdene i dressur men ikke pga penge, pga hårdt arbejde, talent og løsninger som at låne/leje hest og købe “billigt” og gammelt og krydse fingre for fremtiden…
Det er så vildt hvordan en talentfuld rytter ikke kan få chancen for at komme med til tops, fordi man ikke har pengene til at købe en millionhest, som kan gå med på det plan. Det er så uretfærdigt, at mange uden det store talent, kan få lov at få de rette betingelser for at ride til tops fordi de har pengene. Det er synd for sporten, for selv om jeg har elsket at ride hele mit liv, skal mine børn ikke ride, af den grund at det er mega dyrt, og skulle de have et talent for det, ville jeg aldrig kunne give dem muligheden for at bruge deres talent ordentligt….