Mens jeg venter på, at Fritz holder op med at have ondt i hovene, bliver jeg fed og doven. Jeg hader, når jeg ikke har noget at ride på, og når jeg så heller ikke har staldarbejde, går det da helt galt.

Jeg er på blot halvandet år gået fra at have to rideheste, en avlshoppe, en unghest og en kommende plag – til nu blot at have én hest, nemlig Fritz. Lige nu virker han ikke, og fordi jeg som udgangspunkt ikke har noget, jeg skal nå med ham, får han ekstra tid til at komme sig. I mellemtiden har jeg så ikke noget at ride på. Det er dødsygt.

Slatne lår og mormorarme

Mens jeg har haft hestene hjemme, har jeg jo dyrket en heftig form for farmerfitness: Kørt trillebør med op mod 100 kg wrap om dagen, flyttet rundt på 20 kg fodersække, muget og kørt vand. Jeg har stået pivskarpt, været drønstærk – og absolut ikke fed. Men nu skal jeg bare tage mig af Fritz, og han går på døgnfold på et opstaldningssted, så det er KUN ridningen, der giver mig reel træning.

Samtidig er det halvanden måned tid siden, jeg for alvor har kunnet ride. Tidligere på sommeren væltede Fritz nemlig med mig på dressurbanen. Det første bud på en årsag fra dyrlægen lød på ondt i hovene. Fritz blev da også halt og blev faktisk først rengående nogle dage efter smedens besøg. Herefter skulle jeg skridte i et par uger og så være i gang igen. Og vi har da også set bedring. Men det er stadig ikke rigtig godt. Jeg synes, han slæber sine hove henover jorden, og flere dage virker han også uoplagt til ridning.

Meget at se til

Nu har jeg så besluttet at lade ham få fri yderligere 1-2 uger, og så snakke med dyrlægen igen. Hvis det virkelig er ballade med hovene, gør det nok ikke det store, at han får en hel skoningsperiode til at komme sig. Han virker glad på folden og løber også en del rundt. Så han er næppe smerteplaget i en grad, hvor det bliver synd for ham.

Så kan jeg bruge tiden uden ridning til at få styr på mit arbejdsliv og mit privatliv – og på at æde mig tyk og fed…

Populært med fitness

Jeg har set, at Cathrine Dufour nu reklamerer for et fitnesscenter. Sådan et har vi heldigvis ikke ude på bøhlandet i Ørslev, så jeg er da lovligt undskyldt for ikke at springe på dén vogn. Jeg synes, det er supersejt, at den nyere generation af ryttere går SÅ meget op i at være fit og stærke. Og så prøver jeg at undgå alt for meget dårlig samvittighed hjemme på sofaen.

Ok, jeg er faktisk begyndt at holde øje med, om jeg får lukket mine cirkler hver dag. Folk med Apple Watch forstår, hvad jeg mener. Til jer andre: Det handler bare om at brænde kalorier af aktivt og dyrke motion. I slutningen af måneden skal jeg løbe min årlige 5 km til DHL Stafet, og det plejer at gå fint, fordi jeg jo plejer at være i fin form. Hvilket jeg bestemt ikke er nu.

Nu er jeg så begyndt at gå – hurtigt og langt. Og jeg har også sådan en crosstrainer derhjemme, jeg sjosker lidt rundt på. Forleden endda med to små håndvægte i hænderne også. Og en god serie på tv’et foran, bevares. Foreløbig har jeg oven i købet placeret mig, så jeg ikke kan have chokolade i nærheden, mens jeg træner. Så får vi se, om det hjælper.

Og så vil jeg faktisk bare gerne ride igen snart!

Har du læst mit forrige indlæg?